Jeg hedder Annelisa
Jeg bor på Østerbro med den yngste af mine tre børn på 19, 25 og 27 år i en rummelig lejlighed, hvor en del af den er indrettet til små børn. Vi bor dør om dør med Kildevældsparken og dens store skønne aflukkede legeplads. Hjemmet er røgfrit!
Uddannelse og erfaring
Jeg er uddannet Rudolf Steiner pædagog og brænder for arbejdet med børn i vuggestue- og børnehave alderen. Jeg har arbejdet med børn siden juni 2009 og har passet mit yngste barn under Privat dagpleje ordningen.
Jeg er også uddannet håndarbejdslærer og elsker at være kreativ sammen med børn. Det være sig når vi tegner, laver mad eller hvad der ellers opstår af idéer når vi er sammen.
Vision
Jeg har skabt Lilletræ ud fra et ønske om at der skal være tid og ro til det enkelte barn. Derfor passer jeg primært to børn ad gangen, så der er masser af tid og omsorg til den enkelte.
Jeg har på denne måde mulighed for at tilpasse aktivitetsniveauet til børnenes behov, så de hverken bliver over, eller understimuleret.
Jeg inddrager del elementer fra Rudolf Steiners filosofi om barnets opdragelse og udvikling og implementerer den i den moderne pædagogik, som vi kender i dag. Derfor Steiner inspireret...
“Annelisa har passet vores dreng, fra august 2017 til december 2018, hvor han startede i børnehave. Vi har altid været trygge ved at aflevere ham hos hende og oplever, at Annelisa er en pædagog, som gør sig meget umage for at skabe respektfulde relationer til de små børn, hun passer, og for at se verden ud fra deres perspektiv. Hendes rolige tilgang til vores dreng og dagens rutiner har været en gave for ham, og vi har oplevet, at hun altid har sat en ære i at have sin faglighed med i tilrettelæggelsen af hverdagens aktiviteter, som både har indeholdt fordybelse, oplevelser og musik. Vi har oplevet en stor vægt på at støtte børnenes trivsel og udvikling, ikke mindst i forhold til deres relationer til hinanden.” Sisse Gry Olsen.
Anbefaling af Dagplejen Lille Træ v. Annelisa Frieda C. Cornwall
Vores datter har gået i Lille Træ siden hun var 10 måneder gammel. Hun er i dag 2,5 år og skal fortsætte hos Annelisa til hun skal i Børnehave. Vi har en følsom datter, som af og til har et særligt stort behov for genkendelighed og tryghed. Dette behov har Annelisa altid imødekommet ved at skabe nogle strukturerede rammer med masser af kærlighed og omsorg. Med denne tilgang har Annelisa formået at gøre verden til et trygt sted at være i for vores datter. Vores datter er samtidig blevet udfordret, og der er blevet arbejdet målrettet med forskellige færdigheder og evner, sådan så hun i dag fremstår som en glad, udadvendt og ikke mindst tillidsfuld pige. Lille Træ er efter vores mening en unik oase, der kan kendetegnes ved trygge og kærlige rammer, hvor der er plads til og tages hensyn til børnenes individuelle udfordringer og særegenheder. Vi oplever, at Annelisa løbende har justeret hverdagen og planlægningen af forskellige aktiviteter i takt med, at børnene har udviklet sig. Dagligdagen i Lille Træ kan derfor kendetegnes ved en, efter vores mening, tilpas vekselvirkning mellem aktiviteter, der foregår indenfor større og mindre rammer med forskellige formål for øje.
Vi har altid følt os velkomne i Lille Træ, og vi oplever altid at blive taget seriøst uanset, hvad vi henvender os med. På denne baggrund kan vi kun give Annelisa vores allerbedste anbefaling – Lille Træ er, efter vores mening, intet mindre end verdens bedste dagpleje.
Mvh
Mads Sorento og Therese Aaquist (tlf. 29 21 62 91).
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Velegnet til særligt sensitive børn
Lille træ er tænkt som et alternativ til den kommunale vuggestue og børnehave og nøgleordene er: